Hjulsager scorer sit første mål i spansk fodbold
Andrew Hjulsager, her fra tiden i Brøndby, kan nu også kalde sig målscorer i Spaniens bedste fodboldrække. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Van Norde Ernst
/ritzau/Van Norde Ernst
Andrew Hjulsager lignede en matchvinder for Celta Vigo, som dog måtte nøjes med 2-2 mod Real Sociedad.
Den tidligere Brøndby-spiller Andrew Hjulsager scorede søndag sit første mål for Celta Vigo, der spillede 2-2 hjemme mod Real Sociedad i sidste spillerunde af Primera Division.
Hjulsager afløste i anden halvleg landsmanden Daniel Wass, og i sidste minut scorede han til 2-1 for hjemmeholdet, som også havde Pione Sisto i startopstillingen.
Rollen som matchvinder blev dog flået ud af støvlerne på Hjulsager, da gæsternes Juanmi i tillægstiden udlignede til 2-2, hvilket havde stor betydning for Real Sociedad.
Da Athletic Bilbao samtidig tabte 1-3 ude mod Atlético Madrid, rykkede Real Sociedad forbi de baskiske ærkerivaler fra Bilbao i kampen om sjettepladsen, der giver Europa League i næste sæson.
Begge baskiske mandskaber havde 63 point inden sidste runde, men Bilbao lå foran, fordi man var bedst indbyrdes i sæsonen.
Det blev dog Real Sociedad, som med Juanmis sene udligning tog sjettepladsen.
Celta slutter sæsonen som nummer 13, mens holdet i Europa League tabte semifinalen til Manchester United med samlet 1-2.
Atlético Madrid har siden 1967 haft hjemmebane på Vicente Calderon, men fra næste sæson rykker klubben til det nye og moderne Wanda Metropolitano-stadion.
Søndagens opgør mod Athletic Bilbao i sidste runde var dermed holdets sidste kamp på det historiske Calderon-stadion, og der blev leveret en værdig afsked med sejren på 3-1.
Glæden ved sejren blev ikke mindre af, at det var klublegenden Fernando Torres, som med to mål indtog hovedrollen i afskeden med stadion.
Atlético Madrid var allerede før kampen sikker på at slutte som nummer tre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned