Hobro-anfører dumper første halvdel af grundspillet
Hobro har ni point efter 13 kampe i Superligaen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Jonas Brix-Damborg erkender, at situationen i Hobro ikke er god. Hårdt arbejde er vejen frem, siger han.
Hobro formåede ikke at bygge videre på seneste spillerundes sejr over FC Nordsjælland, da holdet i Esbjerg fredag aften måtte se sig slået med 0-2 i Superligaen.
Resultatet betyder, at Hobro halvvejs gennem grundspillet er placeret på sidstepladsen med blot ni point i 13 kampe. Anfører Jonas Brix-Damborg erkender, at det er svært at lave en positiv status.
- Når man som os kun har to sejre efter første halvdel, så er det selvfølgelig svært at finde de gode ting. Det er ikke særligt opløftende, men jeg mener dog, der har været nogle tendenser af, at det går i den rigtige retning.
- Men vi må selvfølgelig bare erkende, at det er de små ting, der bliver afgørende. Især når man ligger i bunden og roder, for der er ingen, der kommer og hjælper os, siger Brix-Damborg.
Det har været et gennemgående problem hos Hobro-mandskabet, at modstanderne har scoret på dødbolde, erkender Allan Kuhn.
- Vi har lukket alt for mange mål ind og samtidig været alt for uskarpe på standardsituationer. Esbjerg scorede også på et hjørnespark, og det er ikke godt nok.
- Det er frustrerende, for vi render og træner på det og føler egentligt en fremgang, siger cheftræneren.
Allan Kuhn er samtidig ærgerlig over, at holdet ikke har været skarpere mod de tre oprykkere Vejle, Vendsyssel og Esbjerg.
- Vi har kun fået et point mod de tre hold, og det er ganske enkelt for lidt. Jeg havde håbet på, at vi som minimum havde haft det antal point, som vi har spillet kampe, slutter han.
Hobro møder i næste runde Vejle.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde