Hobro-anfører er ked af de seneste præstationer
Rasmus Minor og Hobro tabte 0-1 i Horsens. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Hobros anfører, Rasmus Minor, ærgrer sig over de seneste præstationer og hungrer efter en sejr.
- Jeg er ked af de sidste par kampe, vi har spillet.
Så kontant er meldingen fra Hobro-anfører Rasmus Minor, da han efter 0-1 nederlaget til Horsens søndag eftermiddag bliver bedt om at vurdere første halvdel af grundspillet i 3F Superligaen.
I de første 13 kampe af grundspillet er det blevet til to sejre, seks uafgjorte og fem nederlag og dermed 12 point.
- Selvfølgelig ville jeg gerne have haft flere point. Vi hungrer efter en sejr. Vi skal snart have nogle point på kontoen.
- Vi har spillet mange uafgjorte og tætte kampe, men det er tre point, der rykker i tabellen, siger Rasmus Minor.
Hobro-træner Peter Sørensen vurderer, at første halvdel af grundspillet har været okay ud fra, hvad man kunne forvente, men han er også opmærksom på, at det kræver bedre præstationer fremadrettet.
- Vi er nødt til at præstere bedre, hvis vi skal undgå at løbe ind i det helt onde til sidst.
- Jeg synes dog, at jeg har et hold, som har vist sig konkurrencedygtigt mod stort set alle hold. Vi kan slå alle vores modstandere på den gode dag, siger Peter Sørensen.
Søndagens modstander, Horsens, har i de første 13 kampe hentet fire sejre, mens det er blevet til to uafgjorte og syv nederlag.
- Nu har vi spillet mod alle holdene, og jeg synes, at vi mangler nogle point set ud fra præstationerne.
- Virkeligheden er, at vi skal gøre os fortjent til pointene. Det synes jeg, at vi har gjort på det seneste, siger Horsens-træner Bo Henriksen.
Horsens går nu ind til tre kampe mod Lyngby, Esbjerg og Silkeborg, som alle ligger og kæmper med i bundstriden sammen med Horsens.
- Det bliver ekstremt spændende, at vi skal møde de hold, der ligger tæt på os i tabellen. Det er selvfølgelig også sjovt at møde Brøndby og FCK, men der kan vi ikke forvente at vinde, siger Bo Henriksen
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker