Hobro-anfører stopper karrieren og bliver salgschef
Mads Justesen stopper karrieren, når sæsonen er slut. Herefter tiltræder den 35-årige anfører som salgschef i Hobro IK. Foto: Scanpix/Anders Kjærbye
Scanpix/Anders Kjærbye
35-årige Mads Justesen stopper sin aktive karriere efter denne sæson, hvorefter han bliver salgschef i Hobro.
Når sæsonens sidste kamp er spillet i Alka Superligaen, så lægger Hobro-anfører Mads Justesen støvlerne på hylden.
Det meddeler superligaklubben i en pressemeddelelse.
Herefter er der nye udfordringer for den 35-årige forsvarsspiller, som tiltræder en stilling i klubben som salgschef.
- Jeg er både glad og stolt over, at jeg også kan bruges i klubben uden for kridtstregerne. For mig handler livet om at udfordre sig selv, og det her er en udfordring, jeg virkelig glæder mig til at prøve kræfter med, siger Mads Justesen i en pressemeddelelse.
Mads Justesen har spillet for Hobros førstehold i 14 år, og han har derfor været med på turen fra Danmarksserien til Superligaen.
I Hobro har den tidligere spiller Rasmus Ingeman senest været salgschef.
- Vi har haft stor succes med at have en anden tidligere anfører i form af Rasmus Ingeman til at stå i spidsen for salgsarbejdet, og derfor tror vi også, at det bliver rigtig godt for klubben at have Mads Justesen ansat i en lignende rolle, siger Lars Kühnel, der bestyrelsesformand i klubben.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker