Hobro anker i sagen om tre fratrukne point
Hobro forventer at tabe en appelsag i DBU-regi, men regner derefter med at få medhold hos DIF.
Helt som ventet er sidste punktum ikke sat i sagen om fodboldklubben Hobros brug af spilleren Adama Tamboura i 2-1-sejren over AGF tidligere i september.
Dansk Boldspil-Union (DBU) meddelte lørdag eftermiddag, at Hobro mister de tre point for sejren og bliver taberdømt med cifrene 0-3, fordi Tamboura ikke var spilleberettiget til kampen.
Den afgørelse har Hobro besluttet at anke, i første omgang til DBU's Appeludvalg.
Her regner klubben dog ikke med at få medhold, men det kan senere ske i Danmarks Idrætsforbunds (DIF) regi.
- Afgørelsen var som forventet, idet vores sag i realiteten først starter, når den indbringes for DIF-idrættens Højeste Appelinstans.
- Da DBU's regler og DBU's KlubOffice-system ikke spiller sammen, kan vi ikke forvente, at DBU vil give os medhold, siger Hobros advokat Lars Kühnel til klubbens hjemmeside.
Poul Gade, næstformand i Fodboldens Disciplinærinstans, gav til DBU's hjemmeside følgende begrundelse for at tildele AGF en sejr på 3-0:
- Det er og bliver klubbens ansvar, at de spillere, der er på banen, er spilleberettigede. Vi har nøje vurderet Hobros argumenter for at lade resultatet på banen stå ved magt.
- Men der var enighed i Fodboldens Disciplinærinstans, om at reglerne er klare på dette punkt og ikke i modstrid med Fifas regler.
- Der var også enighed om, at der foreligger en fast praksis for, at resultatet af at bruge en spiller i strid med reglerne om spilleberettigelse er at ændre kampens resultat til 0-3.
- Vi skal behandle lige tilfælde lige, og det har været afgørende for os, sagde Poul Gade.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned