Hobro døjer med at få angrebs-es til at blive sæsonen ud
Hobros Emmanuel Sabbi indgik allerede i vinter en aftale med OB, der har skrevet en fireårig kontrakt med amerikaneren. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
- Det kan blive en penibel situation, siger Hobros sportschef om Emmanuel Sabbis sommerskifte til OB.
På grund af coronakrisen kan Hobro-angriberen Emmanuel Sabbi ende med at afslutte sæsonen som OB-spiller.
Superliga-sæsonen er blevet forlænget til langt ind i juli, hvilket betyder, at kampene i landets bedste fodboldrække fortsat er i fuld gang, når amerikaneren per 1. juli skifter til OB.
Det er endnu ikke lykkedes at få Sabbi til at skrive under på en forlængelse, der betyder, at han kan spille sæsonen til ende i Hobro.
- For at sige det på godt jysk, så er det en træls situation for alle parter, siger sportschef, Jens Hammer Sørensen til Nordjyskes podcast, Ripodsten.
- Han står med en kontrakt fra 1. juli med en af de største klubber i Danmark, og det er til en helt anden hyre, end han har i Hobro, forklarer han.
Sportschefen har været bevidst om den specielle situation omkring Sabbi i flere måneder.
Jens Hammer Sørensen havde håbet, at Divisionsforeningen ville tage højde for spillernes kontraktsituation, da rammerne for den resterende del af sæsonen blev meldt ud.
- Det, synes vi, havde været det nemmeste, men der er selvfølgelig ting, der skal tages hensyn til, og det kan godt gå hen og blive en penibel situation for os alle sammen, siger sportschefen om Sabbis klubskifte.
I reglerne fra Divisionsforeningen er spillerne ikke forpligtet til at acceptere en kortvarig forlængelse. Hvis spillerne skifter klub 1. juli, er de til gengæld låst, så de først kan repræsentere deres nye klub fra næste sæson.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie