Hobro forlænger Antipas' kontrakt til 2017
Superligaklubben Hobro IK forlænger med Quincy Antipas, så kontrakten løber frem til sommeren 2017.
Superligaklubben Hobro har forlænget kontrakten med sin nok største profil.
Onsdag meddeler klubben i en pressemeddelelse, at den har forlænget offensivspillerens kontrakt, så den nu løber frem til sommeren 2017.
Der er tale om en forlængelse på et år, da klubben sidste sommer hentede Antipas i Brøndby på en toårig kontrakt i klubbens hidtil største transfer.
I sin første sæson var Antipas stærkt medvirkende til, at oprykkeren overraskede alt og alle og sluttede på syvendepladsen.
- Quincy Antipas har allerede i første sæson indfriet de forventninger, som vi havde til ham.
- Med sine mange og farlige dybdeløb gør han ondt på ethvert forsvar, og det er afgørende for os at have en så offensiv og dygtig trussel i den forreste kæde, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.
I den forgangne sæson spillede Antipas 26 ligakampe, scorede fem mål og lagde op til tre. Nu ser han frem til endnu en sæson i den nordjyske klub.
- Det glæder mig, at det er lykkedes at få forlænget min kontrakt, så jeg fortsat kan være en del af klubbens fremtid og den succesfulde periode, som vi er inde i. Jeg er rigtig glad for at kunne bidrage med min erfaring til Hobro IK, der som klub har et stort potentiale, siger Antipas.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned