Hobro forlænger med sin målmand
Jesper Rask forlænger sin kontrakt med superliga-klubben Hobro frem til sommeren 2021. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Jesper Rask har underskrevet en ny treårig kontrakt med Hobro. Det blev til 11 clean sheets i sidste sæson.
Superliga-klubben Hobro forlænger kontrakten med målmand Jesper Rask, så parterne har en aftale med hinanden frem til sommeren 2021.
Det oplyser Hobro i en pressemeddelelse.
29-årige Jesper Rask spillede samtlige kampe for Hobro i sidste sæson, hvor det blev til 11 clean sheets.
- Jesper har været en sikker sidste skanse for Hobro IK gennem mange sæsoner, og han præsterede også rigtig flot i den netop overståede sæson, hvor han blev noteret for næstflest clean sheets af alle målmænd i Superligaen, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i pressemeddelelsen.
- Vi er ovenud tilfredse med Jespers præstationer i Hobro IK, og vi glæder os over, at han også er i klubben i de kommende tre år, siger Jens Hammer Sørensen.
Jesper Rask kom til Hobro fra AGF i 2010. Han er noteret for 251 kampe for Hobro.
- Jeg har efterhånden været i Hobro IK i mange år, og det er en rigtig dejlig klub at være i, siger målmanden.
- Vi har længe været og er stadig inde i en positiv udvikling som klub, og det er fedt at være en del af. Så jeg ser frem til at være en del af klubben i de næste tre år også, siger Jesper Rask.
Superligaen begynder i næste uge.
Faktisk er det med Hobro i sæsonens åbningskamp. Hobro gæster fredag 13. juli oprykkerne fra Vejle.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde