Hobro-forsvarer: Klar dommerfejl ødelægger det for os
Hobro måtte nøjes med 2-2 efter en kontroversiel udligning fra Sønderjyske, hvor Tommy Bechmann brugte hånden.
Hobro spillede søndag uafgjort med Sønderjyske i en lige kamp på DS Arena i Hobro.
Selvom hjemmeholdet var foran to gange, så måtte oprykkerne nøjes med et enkelt point mod Sønderjyske, som man ikke har slået i sæsonen.
Sønderjyskes udligning til 2-2 kom dog efter en kontroversiel situation, hvor Tommy Bechmann tog hånden til hjælp, da han lagde op til målet.
Hobro-forsvarer Anders Egholm var tæt på situationen og skuffet over, at dommeren ikke så det.
- Jeg har en klar opfattelse af, at han (Bechmann, red.) rammer bolden med hånden. Det giver han også selv udtryk for på banen. Jeg forstår ikke, at dommeren ikke ser det, for der var klart hånd på, siger Egholm.
Hobro blev i sidste uge udspillet i Aalborg, da holdet tabte 0-5, men søndag var en lille oprejsning, selvom det kun blev til et enkelt point.
- Jeg synes, at vi spillede en fin kamp, og at det er en lille oprejsning efter nederlaget i Aalborg i sidste uge. Derfor er det også ærgerligt, at det blev ødelagt af en dommerfejl, siger Egholm.
Hobros Mads Hvilsom scorede to gange og er nu delt topscorer i Alka Superligaen.
- Jeg går ikke og tænker på, at jeg er delt topscorer efter sådan en kamp. Jeg er bare ærgerlig over, at vi ikke fik tre point, for vi var bedst, og vi smed to føringer væk.
Hvilsom vil ikke give dommerfejl eller andet skylden for kampens udfald.
- Vi havde ikke marginalerne med os, og sådan er det nogle gange. Vi har tidligere oplevet, at tingene er gået vores vej, men sådan var det ikke i dag. Det her er vores egen fejl, og det må vi tage på egen kappe, siger Hvilsom.
Hobro spiller igen på hjemmebane i næste uge, når holdet søndag tager i mod FC Vestsjælland.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde