Hobro fortsætter oprustning og henter ung duo i AaB
Superligaoprykkerne fra Hobro har haft travlt i sommerens transfervindue og henter nu to unge spillere i AaB.
Det nyoprykkede superliga-mandskab fra Hobro har sikret sig to unge spillere i sin mission om at styrke truppen forud for den kommende sæson.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Der er tale om den 20-årige angriber Sebastian Grønning og den 19-årige målmand Nicolaj Jørgensen. Begge kommer til fra AaB.
Sebastian Grønning har spillet i Aalborg hele sin fodboldkarriere. Først i Aalborg KFUM og senest syv år hos AaB.
Hobro overtager angriberen på en toårig aftale.
- Sebastian er en spændende, ung angriber med et kæmpe uforløst potentiale.
- Han har med sine mange mål på U19- og U17-niveau vist, at han er i besiddelse af en god målnæse, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.
Den 19-årige målmand Nicolaj Jørgensen har senest været en del af AaB's U19-hold, men har også været med som reserve i Alka Superligaen.
- Vi har været på udkig efter en ny målmand, som kan tage kampen op med Jesper Rask, siger sportschef Jens Hammer Sørensen og fortsætter:
- Det har vi nu fået i Nicolaj, der er en talentfuld målmand, som vi tror på, kan tage det næste skridt i sin karriere her i Hobro IK.
Nicolaj Jørgensen skifter på en fri transfer og har skrevet en etårig kontrakt.
Hobro har haft travlt i sommerens transfervindue. Klubben har blandt andre allerede hentet den tidligere AGF'er Danny Olsen samt Rasmus Minor Petersen og Vito Hammershøy-Mistrati hos oprykkerrivalerne fra Helsingør FC.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned