Hobro henter forstærkning i Fredericia
Oprykkeren Hobro fortsætter oprustningen inden superligapremieren ude mod OB på søndag.
Tirsdag hentede klubben kantspilleren Martin Mikkelsen, der har været en profil hos Fredericia i den næstbedste danske fodboldrække.
Klubben har skrevet en treårig kontakt med 28-årige Mikkelsen.
Han har faktisk en smule superligaerfaring - fire optrædener - fra sin tid som AGF-spiller tidligt i karrieren.
- Martin Mikkelsen er en meget rutineret og boldfast højrekant. Han har et godt venstreben, hvor han kan trække ind i banen og lave overtal gennem sit kreative spil.
- Det er en spiller, som vi har fulgt gennem mange år, og han har længe stået højt på vores ønskeseddel, siger sportschef Jens Hammer Sørensen fra Hobro i en pressemeddelelse.
Netop muligheden for at spille i landets bedste række var medvirkende til Mikkelsens beslutning om at skifte klub.
- Oprykningen til Superligaen har betydet meget for min beslutning, men jeg havde i forvejen et rigtig godt indtryk af klubben, hvis værdier ligger meget tæt på noget af det, som jeg selv holder af.
- Jeg vil i første omgang gøre alt for at vinde tillid hos trænere og holdkammerater, og så håber jeg, at det rækker til spilletid i Superligaen, siger Martin Mikkelsen.
Han nåede at spille 152 kampe for Fredericia, hvor han scorede 16 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned