Hobro henter ung amerikansk angriber
Træner Thomas Thomasberg er godt tilfreds med tilgangen af unge Emannuel Sabbi. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv.
/ritzau/Dresling Jens/arkiv.
Den 19-årige amerikanske angriber Emmanuel Sabbi er ny mand i truppen hos Hobro IK i Superligaen.
Superligaklubben Hobro IK har skrevet kontrakt med den 19-årige angriber Emmanuel Sabbi.
Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.
Det fremgår ikke, hvor lang en kontrakt parterne har indgået, men amerikaneren støder til truppen, efter at han har trænet med i 14 dage.
Emmanuel Sabbi skiftede i fjor fra Chicago Magic til spanske Las Palmas, hvor han tidligere på sommeren fik sin kontrakt ophævet.
- Jeg ser det som en god mulighed for mig, og forhåbentlig kan jeg sammen med resten af holdet opnå store ting. Jeg ser skiftet til Hobro IK som en mulighed for at tage næste skridt som fodboldspiller, citeres angriberen blandt andet for i pressemeddelelsen.
Træner Thomas Thomasberg er glad for at have fået et ekstra supplement i offensiven.
- Emmanuel Sabbi har vist, at han er en eksplosiv angriber med individuelle færdigheder, men han er også en ung angriber, som lige skal vænne sig til tilgangen her.
- Vi tror på, at vi kan rykke ham fremad, og kan vi lykkes med det, så skal han nok blive et spændende bekendtskab i fremtiden, siger Thomas Thomasberg i meddelelsen.
Inden amerikaneren kan spille for Hobro, skal klubben have en arbejds- og opholdstilladelse på plads.
Hobro spiller fredag aften i Alka Superligaen ude mod Silkeborg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde