Hobro-klippe efter 2-5: Det er jammerligt
Hobro-målmand Jesper Rask blev passeret fem gange i lørdagens nederlag til FC Midtjylland. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Rasmus Minor Petersen kalder det for jammerligt, at Hobro lod FCM score tre gange på dødbolde.
Hobro IK tabte lørdag med 2-5 ude mod de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland, efter at Hobro blandt andet indkasserede flere mål i dødboldssituationer.
Senest tabte Hobro med 0-5 mod AaB, og de mange indkasserede mål rammer stoltheden hos klubbens forsvarsspiller Rasmus Minor Petersen.
- Vi har noget med de dødbolde, og det satte dem i gang. De fik tre mål på dødbolde, og det går ikke. Det er jammerligt.
- Vi har ændret lidt på det med dødbolde i forhold til forrige sæson, hvor vi havde 18 kampe i træk uden at indkassere dødboldsmål. Nu indkasserer vi nærmest i hver kamp, siger forsvarsspilleren.
Ved pausen i lørdagens kamp var Hobro bagud med 0-4, men i pausen lavede man nogle taktiske ændringer, og det er noget, som Hobro kan tage med fra lørdagens kamp.
- For moralen er det godt, at vi fik ændret lidt taktisk i pausen, og det kan vi tage med fra kampen.
- Vi gik ned til tre stoppere i anden halvleg. Vi fik scoret nogle mål, og de gik lidt ned i tempo, og vi fik lidt mere ro på. Det er vigtigt, pointerer Minor Petersen.
Hans holdkammerat Danny Olsen fortæller, at der er en sløj følelse rent defensivt i Hobro efter ti indkasserede mål i to kampe.
- Det er en forfærdelig følelse at have. Vi har stort fokus på det defensive, og det er sådan i fodbold, at selv om man har et stort fokus på noget, så kan det gå galt.
- Selv om man møder de bedste, så kan man stadig holde dem fra scoringer. Jeg synes ikke, de havde mange standardsituationer, og derfor irriterer det mig endnu mere, at de scorede tre mål, siger Olsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde