Hobro-matchvinder: På højde med det største at slå AaB
Både topscorer Mads Hvilsom og træner Jonas Dal var selvfølgelig lykkelige over 1-0-sejren over AaB.
Foran over 6500 tilskuere - en ny stadionrekord på DS Arena - vandt Hobro mandag aften på hjemmebane slaget om Nordjylland, da AaB blev slået med 1-0 i Alka Superligaen.
Matchvinderen blev Mads Hvilsom, der i første halvleg kom først på et indlæg fra Martin Mikkelsen.
- Det var sindssygt fedt. Jeg glæder mig altid over at score, men det er fedt at være med til at give holdet en sejr, som mange havde drømt om, siger Mads Hvilsom.
- Det er på højde med det største, vi har opnået her i Hobro. AaB kom ikke frem til noget, og det var en fortjent sejr.
- Man kan se, hvor meget det betyder for folk, der kommer på stadion hver weekend. Det er fedt, at en så lille klub kan byde storebror op til dans, siger Hobro-kanten.
Træner Jonas Dal var også yderst tilfreds med Hobro-mandskabet, der ikke forærede mange chancer til AaB.
- Jeg er virkelig stolt. Vi gjorde alt det, vi havde talt om på taktikmødet. Jeg er så stolt af drengenes præstation.
- Det er et kæmpe hold, der kommer her til byen, og AaB har været Nordjyllands stolthed i mange år. Det er ikke bare tre point, men også en hel del ære, siger Jonas Dal.
Med sejren over AaB er Hobro nu oppe på 30 point. Dermed er der nu kun fire point op til bronzemedaljerne og kun et point op til både AaB, Brøndby og FC Nordsjælland.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde