Hobro-profil: Vi kan ikke tabe for tiden
Hobro forsætter med at imponere i Superligaen, hvor holdet mandag aften hentede endnu en sejr til samlingen.
Hobro hentede sin fjerde Superliga-sejr ud af seks mulige, da holdet mandag aften slog FC Vestsjælland med 3-1 på hjemmebane.
- I øjeblikket føler vi slet ikke, at vi kan tabe nogle fodboldkampe. Vi tror og håber på, at vores gode stime kan forsætte længe endnu. Vi var knivskarpe i dag, hvor vi både havde heldet og dygtigheden, siger Hobros Martin Thomsen.
Midtbane-profilen stod selv for Hobros 3-1 mål kort før tid, hvor kampen blev endelig afgjort.
- Det var vigtigt, at vi fik lukket kampen hurtigt, da de scorede til 1-2. Vi havde forventet, at der kom et stort tryk efter scoringen, men heldigvis hørte mit højreben efter, og vi fik ro på igen, siger Thomsen.
Mads Hvilsom scorede også for Hobro mandag aften, hvilket placerer ham øverst på Superligaens topscorerliste med fem scoringer.
- Jeg syntes egentlig, at jeg burde have lavet et eller to mål mere i dag. Jeg havde et par store chancer udover målet, og det ærgrer jeg mig lidt over, at jeg ikke udnyttede, siger Mads Hvilsom.
FC Vestsjælland havde flere store chancer i løbet af kampen, men havde ikke skarpheden til at score de nødvendige mål.
Hobro-anfører Mads Justesen erkender da også, at holdet havde heldet med sig.
- Vi gav mange chancer væk i starten af kampen, men vi havde marginalerne på vores side i de situationer. Heldigvis har vi store kvaliteter i offensiven, hvor vi scorede tre gode mål.
- Sæsonstarten har været helt fantastisk, og vi får mere og mere selvtillid, for hver kamp, vi spiller, siger Mads Justesen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde