Hobro stopper nedtur og slår Skive
Ove Pedersen og Hobro IK besejrede torsdag Skive på hjemmebane i 1. division. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Sch?tze Ren?
Polfoto/Sch?tze Ren?
Hobro IK fik vendt den dårlige stime, da klubben hjemme besejrede Skive og tog førstepladsen i 1. division.
Hobro IK tankede selvtillid torsdag, da superliganedrykkerne igen vandt en fodboldkamp i 1. division.
Efter tre liganederlag i træk lykkedes det Hobro at vinde 2-1 på hjemmebane over Skive. Dermed indtager Ove Pedersens tropper igen førstepladsen i rækken.
Hobro topper med 31 point efter 19 kampe, mens Vendsyssel FF og FC Roskilde følger efter på henholdsvis anden- og tredjepladsen med 30 og 29 point for 18 kampe.
Sejren kom efter nederlag på hele 0-5 til Fremad Amager i den seneste kamp, men sejren giver lidt ro på bagsmækken i klubben og hos cheftræner Ove Pedersen.
Mads Justesen bragte Hobro foran 1-0 efter 13 minutter, men efter pausen fik Jeppe Mogensen udlignet til 1-1 for Skive.
Gæsternes opblomstring varede dog ganske kort, for blot to minutter efter udligningen sørgede Sebastian Andersen for slutresultatet med sin scoring til 2-1.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker