Hobro tager alvorssnak med Louati efter spytklat mod Corlu
Imed Louati og Rezan Corlu røg i totterne på hinanden sidst i mandagens nedrykningskamp mellem Hobro og Lyngby. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hobro-spilleren Imed Louati spyttede efter Lyngbys Rezan Corlu i mandagens dramatiske nedrykningskamp.
Mandagens intense nedrykningsopgør mellem Hobro og Lyngby fik en dramatisk afslutning, der blandt andet bød på tumult mellem Hobro-spilleren Imed Louati og Lyngbys Rezan Corlu.
Undervejs sendte Louati en spytklat afsted mod Corlu, og det tager Hobro nu afstand fra. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
- Til gårsdagens kamp mod Lyngby BK spyttede Imed Louati efter Rezan Corlu. En situation, som Hobro IK tager afstand fra. Det er både forbudt og forkert og hører ingen steder hjemme i fodbold.
- Der bliver taget en alvorssnak med Imed Louati, lyder det.
Mandagens skæbnekamp endte 2-2. Det betyder, at Lyngby over to kampe besejrede Hobro med sammenlagt 4-3.
Dermed sikrede Lyngby sig endnu en sæson i landets bedste fodboldrække, mens Hobro må en tur ned i den næstbedste række.
Sammenstødet mellem Louati og Corlu opstod dybt inde i overtiden, da Lyngbys André Riel blev nedlagt på vej mod et helt tomt Hobro-mål.
Corlu skubbede først til Edgar Babayan, der stod for tacklingen, inden han og Louati senere røg i totterne på hinanden.
Kaosset endte med, at dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen uddelte tre udvisninger. Babayan fik rødt kort for tacklingen, mens Hobros Brandon Onkony og Rezan Corlu blev udvist for den efterfølgende tumult.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned