Hobro-topscorer er til lægetjek i tysk klub
Mads Hvilsom kan snart blive føjet til listen over danske fodboldspillere i tysk fodbold.
Mads Hvilsom har med stor sandsynlighed spillet sin sidste kamp for fodboldklubben Hobro.
Klubben fra Alka Superligaen bekræfter, at holdets topscorer i sidste sæson er taget til Tyskland for at forhandle med en foreløbig unavngiven klub.
- Det er korrekt, siger Ole Kirchert Christensen, presse- og kommunikationschef i Hobro.
- Vi har ikke lagt skjul på, at vi tror, Mads er væk, inden sæsonen begynder. Men der kan ske meget, og der har været forskellige sonderinger. Og så længe der ikke er noget på plads, er det svært at forholde sig til, siger han.
Ritzau erfarer, at Mads Hvilsom er til lægetjek i den tyske klub. Et skifte kan blive en realitet meget snart for angriberen, der scorede 16 mål i Superligaen i sidste sæson, hvilket indbragte ham en andenplads på topscorerlisten.
Ifølge flere medier bliver Eintracht Braunschweig den 22-årige Mads Hvilsoms kommende klub.
Klubben fra 2. bundesliga købte i vinter en anden dansk angriber, Emil Berggreen, der også blev hentet i Hobro.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde