Hobro-træner efter nederlag: Kan ikke være utilfreds
Ove Pedersen roste sine spillere, selvom bundproppen Hobro IK tabte med 0-2 hjemme mod AaB.
Hobro IK tabte søndag eftermiddag 0-2 hjemme mod AaB, og dermed ser det spinkle håb om at overleve i Alka Superligaen efterhånden ud til at være slukket.
Selvom Ove Pedersens mandskab ikke fik point med fra kampen, var der alligevel positive tegn at tage med fra præstationen.
Hobro spillede i store perioder lige op med AaB, men på to mål af Nicolaj Thomsen i anden halvleg endte den nordjyske storebror alligevel med at dukke Hobro.
- Jeg kan ikke være utilfreds i dag, for vi lignede faktisk et fornuftigt godt fodboldhold. Vi lykkedes med mange af de ting, vi ville. Der er stor forskel på den her kamp og nogle af de andre kampe, vi har tabt, siger træner Ove Pedersen.
- Vi kan godt se på tabellen, at det ser svært ud. Men pilen peger op ad, og vi tog igen et skridt i den rigtige retning.
Målmand Jesper Rask er trods nederlaget også tilfreds med Hobro-spillernes indsats.
- Vi stod godt som hold, og det er blevet mere organiseret. Vi kom højt op på deres banehalvdel, og de fik ikke tid. Men vi mangler at proppet den ind.
- Vi har taget en kamp ad gangen i noget tid, og det fortsætter vi med. Jeg kan tale for hele holdet og sige, at vi nemt kan sætte os op til de her kampe.
Hobro har i 24 kampe kun hentet 11 point. Holdet har 14 point op til 11. pladsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned