Hobro-træner: Vi vil give FCM god modstand
Der er lagt op til en jævnbyrdig dyst mellem Hobro og FC Midtjylland i fredagens topopgør i Superligaen.
Hobro-træner Jonas Dal er fuld af forventning inden hjemmebanekampen mod Superligaens førerhold FC Midtjylland fredag aften.
Kampen er speciel for Jonas Dal, som har en fortid i FCM. Og Hobro har også tilknyttet flere spillere fra naboklubben som eksempelvis den øjeblikkelige superligatopscorer Mads Hvilsom.
- Jeg glæder mig helt vildt til kampen. Også fordi jeg har noget på spil. Jeg kommer fra Midtjylland, og vi har hentet flere spillere derfra.
- Jeg forventer, det bliver en god fodboldkamp. FCM står ofte for god fodbold og har mange dygtige spillere, som de tager med til Hobro.
- Så håber jeg, at vi kan krydre det med at give dem rigtig god modstand, som også kan vise sig ved, at vi slår kontra og bruger de midler, vi nu engang har.
- Vi har en stærk base, og så har vi nogle individualister, der kan gøre noget på egen hånd. Vi har desuden en stærk holdånd, som kan bære os igennem de tidspunkter, hvor FCM vil være meget på bolden, siger Jonas Dal.
Hobro, der er nummer fire i Superligaen med 16 point efter ni spillerunder, har kun tabt en kamp i hele sæsonen. Det er blevet til fire sejre og fire uafgjorte i de øvrige otte opgør.
FCM, som har tabt to kampe i denne sæson, har 21 point på førstepladsen. Midtjyderne har vundet syv kampe og endnu ikke spillet uafgjort.
Kampen mellem Hobro og FCM går i gang klokken 18.30.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker