Fire måneder efter sin fyring i Liverpool fik klubbens tidligere manager Roy Hodgson en lille hævn over sin gamle arbejdsgiver.
Det skete, da West Bromwich - med Hodgson som manager - lørdag slog Liverpool med 2-1 i Premier League.
Sejren blev sikret i slutfasen, da Chris Brunt med sin anden straffesparksscoring i kampen sørgede for det overraskende resultat.
Martin Skrtel havde ellers givet gæsterne fra Liverpool en forventet føring, da han bragede et hovedstød i mål umiddelbart efter pausen.
Trods scoringen så havde Liverpool det svært. Blandt andet fordi Daniel Agger og Glen Johnson tidligt i kampen måtte lade sig udskifte med skader.
Det var West Bromwich, der dominerede, og så bidrog Liverpools indskifter Sotirios Kyrgiakos også med et par brølere i forbindelse med hjemmeholdets scoringer. Efter en time begik han således det klodsede straffespark, der førte til 1-1-udligningen.
Roy Hodgson kunne følge hele udviklingen fra sidelinjen med et veltilfreds smil, da han i januar blev fyret i Liverpool. Den rutinerede træner gik dog kun arbejdsløs i nogle få uger frem til ansættelsen i West Bromwich.
I toppen af Premier League led Chelsea et pointtab, da holdet blot fik 1-1 hos Stoke City. Chelsea er på tredjepladsen aktuelt 11 point efter topholdet Manchester United.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde