Her faldt den daværende FCK-spiller Ståle Solbakken om på banen med et hjertestop under træningen på et tidspunkt, hvor Hodgson stod i spidsen for københavnerholdet.
- Hvad der skete med Fabrice (Muamba, red.) var parallelt med det, som skete med Ståle (Solbakken, red.). Han var også klinisk død i et stykke tid, siger den tidligere FCK-træner til Mail Online.
Ståle Solbakken lå uden vejrtrækning i næsten syv minutter. Klublægerne var hurtige med hjertemassage og kunstigt åndedræt og efter to forsøg med elektrisk chok, fik de gang i Solbakkens hjerte igen.
- Det skete på vores træningsbane. Da han forlod os, frygtede vi det værste. Vi vidste ikke, om han ville komme sig helt. Og vi vidste ikke, om han ville lide stor skade på grund af hjertestoppet, siger Hodgson.
Som bekendt endte Ståle Solbakken uden varige mén, og han har i dag en pacemaker indopereret.
- Jeg var glad for at kunne sige, at han kom sig 100 procent, og jeg kan kun håbe på det samme for Fabrice, siger Hodgson til The Sun.
Episoden i FCK har dog gjort stort indtryk på den nuværende WBA-manager.
- Klubben lukkede ned i tre dage - ligesom det skete i Bolton. Det var et stort held, at der netop den dag var læger til stede, siger han til Mail Online.
- Vi var heldige, fordi lægerne ikke ville have været der næste dag. Jeg tror, at Fabrice har haft det samme held, siger Roy Hodgson.
Fabrice Muamba kollapsede i lørdagens FA Cup-kvartfinale mod Tottenham Hotspur. Ifølge klubbens egen læge var han klinisk død i 78 minutter.
Muamba blev i begyndelsen holdt i live med medicin, men hans hjerte er nu i så megen bedring, at det slår af sig selv.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde