Liverpool sank endnu længere ned i dyndet, da holdet tabte 1-2 til Premier League-oprykkerne fra Blackpool søndag.
Traditionsklubben har dermed kun hentet én sejr i syv ligakampe indtil videre, og klubbens træner, Roy Hodgson, er ved at løbe tør for forklaringer på den dårlige sæsonstart.
- I anden halvleg kom vi ud og forsøgte at vende kampen, men fik kun scoret én gang. Deres kanonresultat er vores mareridtsresultat. Det er en dårlig dag, og jeg kan ikke sige ret meget mere om det, forklarer Hodgson.
Den tidligere FCK-træner må efter nederlaget se sit hold ligge og rode på en 18.-plads i Premier League. Lykkes det ikke at forbedre den position inden sæsonafslutningen, rykker klubben ned i Championship.
Det vil Hodgson dog ikke spekulere i lige nu.
- Jeg mener ikke, at jeg behøver at bekymre mig om nedrykning, men derimod om at få holdet til at leve op til sit potentiale. Jeg vil ikke bruge krudt på at tænke på nedrykning, når der er 31 kampe tilbage, siger Hodgson.
Og bare for at gøre tingene værre for Liverpool måtte angriberen Fernando Torres udgå allerede efter 10 minutter med en lyskeskade, som kan vise sig at være alvorlig.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker