Hodgson vil eksperimentere mod Danmark
Hvis Danmarks fodboldlandshold på onsdag vinder testkampen mod England på Wembley, bliver Roy Hodgson den første engelske landstræner nogensinde, som taber tre hjemmekampe i træk.
Men det lader ikke til at bekymre ham.
Kampen mod Danmark er nemlig hans sidste mulighed for at se spillere an på landsholdet, inden han skal udtage sin VM-trup den 13. maj.
- Kampen mod Danmark er lige nøjagtigt sådan en kamp, hvor jeg skal tænke over, hvilke eksperimenter jeg har brug for, siger Roy Hodgson i forbindelse med et pressemøde og tilføjer:
- Hvis vi tager en spiller som Steven Gerrard. Behøver han at spille for at vise, at han skal være med i vores åbningskamp mod Italien til VM? Eller vil jeg have mere gavn af at se en anden, fordi jeg ved, hvad Steven Gerrard kan?
Roy Hodgson nævner Wayne Rooney og Manchester City-målmand Joe Hart i samme kategori, og meget tyder derfor på, at den engelske landstræner vælger en alternativ startopstilling på onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde