Høgh holder guldrivalen på afstand
Den danske sejler Jonas Høgh-Christensen er fortsat på kurs mod OL-guld i finnjolle og har efter fredagens første sejlads endda udbygget sit forspring til britiske Ben Ainslie på andenpladsen.
Høgh-Christensen sluttede sejladsen på femtepladsen, men det var næsten vigtigere, at Ainslie kun blev nummer seks i løbet, som hollandske Pieter-Jan Postma vandt.
Netop danskeren og briten kæmper hårdt om de to øverste pladser og havde torsdag et verbalt sammenstød, efter at Høgh anmeldte, at Ainslie havde ramt et vendemærke.
På det seneste har Ainslie skåret store lunser af danskerens forspring, men med placeringerne i fredagens første sejlads kan Jonas Høgh-Christensen igen trække vejret en smule lettere.
Senere fredag venter 10. og sidste ordinære sejlads i finnjolleklassen. På søndag er der finale, hvor placeringerne vægter dobbelt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde