Højbjerg dedikerer udtagelse til sin afdøde far
18-årige Pierre-Emile Højbjerg er for første gang blevet udtaget til A-landsholdstruppen, og det vækker glæde hos Bayern München-spilleren.
- Det er rigtig stort at være udtaget til A-landsholdet, siger han i en pressemeddelelse.
- Det er et nyt og spændende skridt i karrieren og en anerkendelse af, det jeg har gang i, og det, jeg leverer, er godt.
- Men det betyder også, at det er nu, det starter for alvor på landsholdsplan. Det var et af min fars store ønsker at se mig på A-landsholdet, så udtagelsen er selvfølgelig dedikeret til ham, siger Pierre Emile Højbjerg, hvis far døde i sidste måned.
Midtbanespilleren er med i truppen til venskabskampene mod Ungarn den 22. maj i Debrecen og Sverige seks dage senere i København.
Pierre-Emile Højbjerg har i denne sæson fået spilletid i syv kampe i Bundesligaen for Bayern München.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub