Højbjerg dropper Real-kamp: Faderen død af kræft
Foto: Christian Liliendahl/ Scanpix /Scanpix
Christian Liliendahl/ Scanpix /Scanpix
Champions League-semifinalen mod Real Madrid onsdag aften kunne have været fodboldspilleren Pierre-Emile Højbjergs hidtil største oplevelse i karrieren.
Tirsdag meldte han af tragiske årsager fra til kampen. Hans far er død af kræft i maven.
Det bekræfter hans klub Bayern München på sin Facebook-side. Det var også på Facebook, at den unge danske midtbanespiller selv fortalte om dødsfaldet tirsdag.
Pierre-Emile Højberg var på banen i hele kampen, da Bayern München i Bundesligaen havde generalprøve på semifinalen med en sejr på 2-0 over Eintracht Braunschweig i søndags. Han har desuden fået spilletid i adskillige kampe på det seneste.
Den 18-årige dansker har gennem de seneste måneder været særdeles åben om sin fars sygdom, og fortalt, at klubben - den daværende præsident Uli Hoeness og cheftræner Pep Guardiola har været store støtter såvel mentalt som med behandlinger til faderen.
Real Madrid og Bayern München mødes på Bernabeu i Madrid onsdag aften og spiller returkamp i München i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet