Højbjerg efter nederlag: Det er bittersødt
Pierre-Emile Højbjerg og Danmark skal i aktion igen tirsdag mod England. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
- Der er helt sikkert ting, vi kan tage med videre, siger Pierre-Emile Højbjerg efter dansk nederlag.
Det danske fodboldlandshold var lørdag i aktion igen for første gang siden november 2019.
Men Kasper Hjulmands tid som landstræner fik ikke en optimal start. Danmark tabte 0-2 til Belgien i Nations League foran tomme tribuner i Parken.
Nederlaget efterlod den danske midtbaneslider Pierre-Emile Højbjerg med en blandet fornemmelse.
- Det er bittersødt. Der var gode momenter, men også momenter, hvor vi blev udstillet lidt, siger Pierre-Emile Højbjerg til Kanal 5.
- Der er helt sikkert ting, vi kan tage med videre og arbejde på i forhold til det positive, og så er der selvfølgelig også nogle ting, vi skal have justeret. Sådan er det, når man taber 0-2.
Belgien kom foran allerede efter lidt over otte minutter, da Jason Denayer prikkede et hjørnespark i mål. Napoli-stjernen Dries Mertens scorede til slutresultatet med et kvarter tilbage.
Danmark får mulighed for genoprejsning, når England tirsdag kommer på besøg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned