Højbjerg er kåret som årets spiller af de danske fans
Pierre-Emile Højbjerg var torsdag aften i aktion for Danmark, som i VM-kvalifikationen slog Israel på udebane. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Jack Guez/Ritzau Scanpix
DBU's pris som Årets Mandlige Spiller går til Tottenhams Pierre-Emile Højbjerg, oplyser forbundet på Twitter.
Tottenham-spilleren Pierre-Emile Højbjerg er kåret som Årets Mandelige Spiller, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.
DBU har lagt en video ud på sin twitterkonto, hvor fodbolddirektør Peter Møller i forbindelse med holdets måltid efter torsdagens sejr over Israel uddeler prisen til midtbanespilleren.
- Der er ingen tvivl om, at din sæson har været helt fantastisk - også med dit klubskifte. Og din landsholdskampagne i efterårets var også helt fantastisk, siger Peter Møller i videoen.
Det er de danske fans, der har stemt om prisen, og Højbjerg fik hele 46 procent af stemmerne i kåringen, hvor Kasper Schmeichel, Yussuf Poulsen og Simon Kjær var de øvrige nominerede.
Førstnævnte har vundet prisen de seneste to år, men Højbjergs præstationer for både Tottenham og landsholdet i 2020 sendte prisen i hans retning.
- Ud over at du på banen er en leder, der går forrest, hvor du virkelig har taget store skridt, så er du også en kæmpe rollemodel, og du hviler i dig selv.
- Jeg tror, det er der, du rammer danskerne, og os der er sammen med dig, siger Peter Møller til den 25-årige midtbanemand.
Prisen blev første gang uddelt i 1963, hvor den gik til Esbjergs Jens Petersen.
Hæderen skal ikke forveksles med Spillerforeningens pris som årets spiller.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub