Højbjerg hugger Danmark til sen nøglesejr i Finland
Pierre-Emile Højbjerg afgjorde kampen med et fladt skud i 86. minut. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Pierre-Emile Højbjerg scorede i det 86. minut, da Danmark vandt 1-0 ude over Finland i EM-kvalifikationen.
Det danske fodboldlandshold er kommet et stort skridt nærmere kvalifikation til næste års EM-slutrunde i Tyskland.
Søndag aften sled Danmark sig til en sen 1-0-sejr på udebane over Finland. I det 86. minut smækkede Pierre-Emile Højbjerg et kraftfuldt, fladt langskud mod mål, og det overlistede en ellers velspillende Lukas Hradecky i det finske bur.
Længe var landsholdet ellers på vej mod en ny smutter i kvalifikationen, for trods en stor overvægt af boldbesiddelse var det småt med danske chancer i topkampen. Symptomatisk var det kun på langskud, at Danmark truede det finske mål.
Sejren bringer Danmark op på førstepladsen i EM-kvalifikationsgruppen inden de sidste fire spillerunder i oktober og november. Gruppens to bedste hold går direkte til EM, og Danmark har et på papiret overkommeligt restprogram.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker