Højbjerg og Bayern smider point mod Schalke 04
Med Pierre-Emile Højbjerg på banen i slutningen af kampen spillede Bayern München 1-1 ude mod Schalke 04.
Det tyske mesterhold Bayern München er kommet knap så stærkt fra start som i den forgangne sæson.
Lørdag aften blev det til sæsonens første pointtab efter 1-1 ude mod Schalke 04.
I første spillerunde var det Wolfsburg, der med en kæmpe chance kort før tid var tæt på at stjæle point fra Bayern, men Schalke nøjedes ikke med at være tæt på.
Selv om Robert Lewandowski bragte favoritten foran efter 10 minutter, kæmpede Schalke sig tilbage og fik 1-1 på Benedikt Höwedes' scoring efter godt en time.
Midt i anden halvleg skiftede Bayern-træner Pep Guardiola sit danske stortalent Pierre-Emile Højbjerg på banen i stedet for nyindkøbet fra Real Madrid Xabi Alonso.
Men der blev ikke ændret ved stillingen med danskeren på banen.
Bayern er nu noteret for fire point for to kampe, mens Schalke har ét.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker