Højbjerg og Duncan har problemer før gyser i Serbien
Morten Olsen og Nicolai Boilesen, torsdag aften på pressemødet i Beograd. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Lars Poulsen/POLFOTO
Pierre-Emile Højbjerg og Morten "Duncan" Rasmussen melder sig i gruppen af danske spillere med skavanker.
Den unge landsholdskomet Pierre-Emile Højbjerg og Morten "Duncan" Rasmussen er måske i fare for at gå glip af fredagens EM-kvalifikationskamp i Serbien.
- Pierre-Emile har lidt ømhed i en muskel. Han vil træne med nu her, men vi skal passe på ham, siger Morten Olsen på et pressemøde inden den afsluttende træning.
- Jeg kan ikke sige så meget mere om det nu.
Bayern München-spilleren deltog som planlagt ikke i hele den efterfølgende træning.
Det samme gjaldt FC Midtjylland-angriberen Morten "Duncan" Rasmussen, der udgik og måtte have tapet sin ene læg ind efter et vrid.
Landstræneren må i forvejen se bort fra anfører Daniel Agger samt Lasse Schöne.
Olsen fortalte på sit pressemøde, at han mere eller mindre har sin startopstilling klar, men han ville ikke afsløre den.
Tidligere på ugen har han dog sagt, at Simon Kjær og Andreas Bjelland vil udgøre det danske midterforsvar.
- Jeg har startopstillingen klar. I har fået to navne, og jeg synes, at jeg har givet nok, sagde Olsen.
Både Danmark og Serbien har hårdt brug for en sejr efter en knap så god start på kvalifikationen. Danskerne har fire point for tre kampe, mens serberne - efter skandalekampen mod Albanien - har et enkelt point efter to gruppekampe.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde