Højbjerg slår Schmeichel i sikker Southampton-sejr
Pierre-Emile Højbjerg gjorde det fint på Southamptons midtbane i søndagens 3-0-sejr over Leicester. Foto: AP/David Davies
AP/David Davies
Leicester er faretruende nær nedrykningsstregen efter et 0-3-nederlag på udebane til Southampton.
Målmand Kasper Schmeichel og Leicesters trængsler i Premier League fortsatte søndag med endnu et nederlag.
På udebane måtte det regerende mesterhold se sig besejret med 0-3 af Southampton.
Schmeichels kollega fra det danske landshold Pierre-Emile Højbjerg var med i de første 70 minutter for værterne, der hurtigt tiltvang sig et overtag hjemme på St. Marys Stadium.
Schmeichel havde allerede reddet Leicester en enkelt gang, da gæsterne kom bagud midtvejs i første halvleg.
Southampton brød igennem på højrekanten, og en aflevering skråt bagud endte hos James Ward-Prowse, der med en skruet firsttimer lagde bolden ind ude ved stolpen. Schmeichel kunne ikke nå ud til bolden.
1-0 blev til 2-0 ti minutter før pausen, da Pierre-Emile Højbjerg fik tilkendt et frispark efter en nærkamp med gæsternes Nampalys Mendy.
På det efterfølgende frispark svigtede markeringen i Leicesters forsvar, og bolden blev headet hen til Jay Rodriguez, der sparkede bolden i mål.
Fem minutter før tid hang den store, tunge Leicester forsvarer Wes Morgan efter i en løbeduel og begik et klodset straffespark.
Det udnyttede Dusan Tadic sikkert, så Leicester blev sendt hjem med et 0-3-nederlag.
Southampton er placeret midt i Premier League-tabellen med 27 point. Leicester er tæt på nedrykningsstregen med 21 point.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet