Højbjergs holdkammerat: Jeg gider ikke Bayerns bænk
Bayern Münchens schweiziske midtbanespiller Xherdan Shaqiri har ikke lyst til endnu en sæson på mesterklubbens bænk.
Pierre-Emile Højbjergs 22-årige holdkammerat fik i den forgangne sæson spilletid i 17 bundesligakampe, hvilket ikke harmonerer med Shaqiris forventninger.
- Hvis der ikke sker en stor ændring, så må jeg selv ændre noget, siger Shaqiri til den schweiziske hjemmeside 20min.ch.
Midtbanespilleren, der ifølge fodboldmagasinet Kicker blev købt i FC Basel for 12 millioner euro svarende til 90 millioner i 2012, fik mere spilletid under Jupp Heynckes, som var træner i Bayern før Josep Guardiola kom til for et år siden.
- Jeg vurderer, at jeg fik mere tillid af Heynckes, måske også fordi Guardiola bruger mig mindre, siger Shaqiri.
- Jeg er ung og skal videreudvikle mig. Jeg vil også spille i de vigtige kampe fra start - og ikke kun i Bundesligaen. Jeg ønsker ikke et år mere på den måde, siger han.
- Hvis jeg skal skifte, så er det til udlandet og ikke en anden klub i Bundesligaen. Men det skal være en klub, der kæmper med om titlerne. Om England vil være et tema? Selvfølgelig, fastslår han.
Xherdan Shaqiri er i øjeblikket samlet med det schweiziske landshold, som forbereder sig til VM i Brasilien, der begynder om to uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker