Højgaard falder tilbage i PGA-turnering efter jævn runde
Rasmus Højgaard gik lørdagens runde i banens par. Foto: Jonathan Bachman/Ritzau Scanpix
Rasmus Højgaard dumpede fra top-10 og ned som nummer 29 i PGA-turneringen Houston Open.
Den danske golfspiller Rasmus Højgaard kunne ikke følge op på de fine første runder, da han lørdag spillede tredje runde af PGA-turneringen Houston Open i Texas.
Efter at have afviklet de første runder i 66 og 67 slag måtte han lørdag tage 70 slag i brug, svarende til banens par.
Det sender danskeren ud af top-10 og ned som en delt nummer 29 inden sidste runde.
Undervejs i lørdagens runde blev det til to birdies og to bogeys.
Rasmus Højgaard ligger i samlet syv slag under par. Det er præcis ti slag dårligere end den helt suveræne australier Min Woo Lee, der fører med fire slag til nærmeste konkurrent.
Min Woo Lee leverede en superrunde i 63 slag lørdag.
Hverken Nicolai Højgaard, Niklas Nørgaard eller Thorbjørn Olesen klarede cuttet til finalerunderne.
Turneringen har en samlet præmiepulje på 9.500.000 dollar - godt 65 millioner danske kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker