Højgaard sidder over i fredagens Ryder Cup-åbning
Nicolai Højgaard under torsdagens træning forud for Ryder Cup i Rom. Foto: Phil Noble/Reuters
Nicolai Højgaard skal ikke i aktion, når Ryder Cup fredag skydes i gang med fire foursomes i Rom.
Den danske golfspiller Nicolai Højgaard kommer ikke i aktion, når Ryder Cup mellem Europa og USA indledes med fire foursomes i Rom fredag morgen.
Han sidder over sammen med Matt Fitzpatrick, Robert MacIntyre og Justin Rose.
I foursome-formatet spilles der to mod to, og hvert hold har kun én bold i spil. Spillerne fra holdet skiftes til at slå til bolden.
De europæiske konstellationer er fredag morgen Jon Rahm/Tyrrell Hatton, Ludvig Åberg/Viktor Hovland, Shane Lowry/Sepp Straka og Rory McIlroy/Tommy Fleetwood.
Højgaard har dog alligevel muligheden for at komme i aktion fredag. Når formiddagens kampe er færdigspillet, skal der udtages otte spillere til fourball-formatet om eftermiddagen.
I fourball spilles igen to mod to, men hver spiller benytter kun sin egen bold. Når hullet afsluttes, er det den bedste score blandt de fire spillere, som vinder hullet.
USA er forsvarende mester i Ryder Cup efter storsejren på hjemmebane i 2021. Europa vandt senest i 2018.
USA har dog ikke vundet på europæisk grund siden 1993.
Ryder Cup spilles fra fredag til søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker