Højgaard spejder langt efter toppen i sæsonpremiere
Nicolai Højgaard ligger i den tunge ende i Australien. Foto: Phil Noble/Reuters
Nicolai Højgaard har modsat sin bror klaret cuttet i Australien, men han er langt fra toppen.
Golfspilleren Nicolai Højgaard kommer næppe til at begynde sæsonen med pomp og pragt.
Selv om den 21-årige dansker modsat sin tvillingbror, Rasmus Højgaard, har klaret cuttet til weekendens runder i sæsonpremieren på DP World Tour, lugter det ikke ligefrem af en dansk topplacering.
Efter tre runder ligger han på en delt 47.-plads i Australien ud af de tilbageværende 77 spillere.
Han brugte 74 slag på at nå rundt på de 18 huller i tredje runde. Det svarer til tre slag over par.
Samlet er han i par - 11 slag efter førende Cameron Smith fra værtsnationen.
Nicolai Højgaard leverede to birdies, men tre bogeys og en dobbeltbogey forpurrede hans muligheder for at komme tilbage mod toppen.
Det begyndte ellers fornuftigt for både Nicolai og Rasmus Højgaard, som efter første dag i Brisbane lurede i subtoppen.
Men siden gik det helt galt for Rasmus Højgaard, der i anden runde lavede tre dobbeltbogeys, før han blev skåret fra til finalerunderne.
Højgaard har stadig en chance for at få en god placering, men det kræver en stor præstation natten til søndag dansk tid.
Spillerne kæmper om to millioner dollar down under. Det er cirka 14 millioner danske kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker