Højgaard-tvillinger blander sig i topstriden på Mallorca
Nicolai Højgaard var en tand bedre end sin bror lørdag. Foto: Atienza/Ritzau Scanpix
Efter tre runder på Mallorca kan Højgaard-tvillingerne begge øjne en topplacering.
Efter tre runder på Mallorca kan golfspillerne Rasmus og Nicolai Højgaard øjne en topplacering.
De to danskere er begge i top-10 efter lørdagens runde, hvor Nicolai Højgaard var bedst.
Rasmus Højgaard gik ellers ind til runden med det bedste udgangspunkt som nummer tre, men sammenlignet med de fleste af konkurrenterne havde han ikke en god dag.
68 slag brugte han på at nå omkring de 18 huller, og det giver ham en samlet score på 11 slag under par.
På en delt niendeplads er han dermed et enkelt slag efter de to førende spillere, Ryan Fox fra New Zealand og Yannik Paul fra Tyskland, som er 16 slag under par.
Bedre ser det ud for Nicolai Højgaard, som før sidste runde er et slag bedre end sin bror.
Nicolai Højgaard havde lørdag tur i den på den spanske ferieø, hvor han med ni birdies og blot to bogeys var syv slag under par og kravlede opad i stillingen.
Der er lige over 15 millioner kroner på højkant i turneringen, som arrangeres af DP World Tour.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker