Højlund har sluppet forskrækkelse trods tungt ben
Mie Højlund bød ind med tre mål, da hun vendte tilbage på det danske EM-hold til lørdagens opgør mod Tyskland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Et voldsomt hævet knæ skabte frygt hos Mie Højlund, men hun slap billigt og er næsten på 100 procent igen.
Først måtte hun spares i den første EM-kamp, fordi hun blev syg kort før slutrunden, og pludselig da hun vågnede torsdag før braget mod Norge, frygtede Mie Højlund pludselig, at EM var ovre.
Til træningen onsdag havde hun slået knæet lidt hårdt i gulvet, men havde trænet videre uden problemer. Men torsdag morgen frygtede hun det værste.
- Det var virkelig en forskrækkelse at vågne op med et dobbelt så stort knæ og have meget, meget ondt. Jeg er ikke vant til overhovedet at have knæproblemer, så der blev jeg bange, fortæller hun.
I stedet for at gøre sig klar til kampen mod Norge sammen med holdkammeraterne brugte hun torsdagen på hospitalet for at blive scannet.
Heldigvis for hende lød diagnosen, at der ikke var noget i stykker i knæet, og at hævelsen skulle have lov at falde.
Det gjorde den hurtigt nok til, at den fintestærke bagspiller blev klar til lørdagens vigtige kamp mod Tyskland i mellemrunden, hvor Danmark med en sejr på 30-22 spillede sig tættere på en semifinaleplads ved EM.
Ifølge Højlund er der en smule hævelse tilbage, men frygten er kastet overbord igen. Og så regner hun med, at knæet er tilbage på de vanlige 100 procent til mandagens kamp mod Slovenien.
- Det hæmmede mig lidt, fordi knæet stadig er en lille smule hævet, og jeg følte, at benet var lidt tungere, end det plejer at være, men det var ikke noget problem, lyder det fra Odense-spilleren om følelsen i knæet mod Tyskland.
Hun scorede tre af de danske mål i sejren.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde