Højlund hjælper United i europæisk finale mod Tottenham
Manchester United og Patrick Dorgu er klar til finalen i Europa League efter den samlede sejr Athletic Bilbao. Foto: Oli Scarff/Ritzau ScanpixOli Scarff/Ritzau Scanpix
Angriberen Rasmus Højlund scorede for Manchester United, der avancerede til finalen i Europa League.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Manchester United fik en tidlig forskrækkelse i form af et indkasseret mål, men englænderne endte med at vinde 4-1 hjemme over Athletic Bilbao og stryge i Europa League-finalen.
Det tredje af Uniteds fire mål blev sat ind af den danske landsholdsangriber Rasmus Højlund.
Samlet vandt United dermed 7-1 over spanierne, der tabte den første kamp på eget græs med 0-3.
I finalen skal United møde Tottenham, der vandt 2-0 ude over Bodø/Glimt og gik samlet videre med en 5-1-sejr.
Finalen spilles 21. maj i Bilbao, og vinderen sikrer sig en billet til næste sæsons Champions League.
Annonce
Hverken United eller Tottenham kan komme i Champions League på andre måder end en finalesejr. Begge hold har haft en forfærdelig sæson i den hjemlige Premier League.
Mest nerver var der i starten af kampen for United, der kom bagud 0-1 efter en halv time.
Rasmus Højlund jublede efter sin scoring for Manchester United. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Uniteds stopper Harry Maguire sløsede med bolden, og kort efter trykkede udeholdets Mikel Jauregizar af fra distancen og åbnede scoringen.
Pludselig troede holdet fra Bilbao på det hele, men United fik holdt stand i resten af første halvleg.
Kantspilleren Alejandro Garnacho havde en kæmpe afbrænder for United, der først fandt vej til netmaskerne efter 72 minutter.
Den indskiftede midtbanespiller Mason Mount udlignede til 1-1 for United, efter at englænderen lavede en elegant vending i feltet.
Casemiro scorede til 2-1 og sørgede for endnu mere ro hos United, der i slutfasen sprudlede med to mål mere.
Højlund ville også lege med og fik med en nem scoring tanket lidt selvtillid inden finalen.
Det samme gjorde Mount, som blev dobbelt målscorer, da han opsnappede en løs bold på midten af banen og fandt vej til målet i tillægstiden.
Tottenham vandt 2-0 ude over Bodø/Glimt på scoringer af angriberen Dominic Solanke og backen Pedro Porro.
Annonce
Samlet vandt Tottenham med 5-1 over nordmændene, der havde angriberen Kasper Høgh på banen i den første time og Villads Nielsen som indskifter.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned