Højspænding i DS-bundkamp
Sydalliancen vandt 3-2 over Taastrup FC og kom á point med Frem Sakskøbing, der tabte 1-4 til Kolding Boldklub.
Der er dømt ægte LF-finale om overlevelse i Danmarksserien, når Frem Sakskøbing møder Sydalliancen i sidste spillerunde på lørdag.
Sydalliancen vandt sæsonens sidste hjemmekamp 3-2 over Taastrup FC efter 2-1 føring ved pausen. Gæsterne kom foran efter fem minutter, men Peter Kruse udlignede tre minutter senere, og Nicolai Jessen bragte lollikkerne i spidsen knap ti minutter før pausefløjt.
Taastrup havde bolden tre fjerdedele af opgøret, men sjællænderne var ineffektive - i modsætning til Daniel Wollesen, der et kvarter før tid øgede til 3-1. Taastrup fik reduceret - men værterne holdt ud til tre vigtige point.
Frem var på besøg hos topholdet Kolding Boldklub og tabte 1-4 efter jysk tomåls-føring ved halvtid. Kasper Krøyer udlignede til 1-1 efter ti minutter, men selv om det var en forholdsvis jævnbyrdig forestilling, formåede lollikkerne ikke at komme i nærheden af point.
Frem og Sydalliancen står dermed begge noteret med 20 point. Frem har en anelse bedre målscore og kan derfor nøjes med uafgjort i LF-finalen for at overleve, under forudsætning af at Aarup ikke samtidig vinder - og Næsby rykker ud af 2. division!
Læs mere om de to DS-kampe i Folketidendes sportstillæg tirsdag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker