Hold-DM i badminton afgøres med udenlandske spillere
19. og 20. juni skal der spilles semifinaler og finaler ved hold-DM i badminton. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
19. og 20. juni er de nye datoer for Final 4-stævnet i badminton. Udenlandske spillere må gerne deltage.
Badmintonsæsonen for de danske ligaklubber undgår at blive afsluttet på skrivebordet.
Onsdag har Badminton Danmark fået grønt lys til at afslutte Badmintonligaens sæson med et Final 4-stævne i Brøndby Hallen fredag 19. juni og lørdag 20. juni. Det skriver Badminton Danmark på sin hjemmeside.
Final 4-stævnet skulle egentlig være spillet i midten af april, men blev siden skubbet til første weekend i juni, og nu er det skubbet yderligere to uger. Finalestævnet bliver dog uden tilskuere.
Greve og Solrød mødes i den ene semifinale, mens Vendsyssel og Højbjerg mødes i den anden.
Final 4-stævnet bliver den første badmintonturnering på dansk grund siden nedlukningen af Danmark.
Holdene kan også få glæde af deres udenlandske spillere ved Final 4-stævnet, oplyser Badminton Danmarks direktør, Bo Jensen, til Ritzau.
- De udenlandske spillere har et anerkendelsesværdigt indrejseformål i Danmark, når de rejser ind for at opfylde en kontraktlig forpligtelse - i dette tilfælde at spille en eller flere ligakampe for deres klub.
- Det sidestilles med lægen, der bor i Malmø, men arbejder på Rigshospitalet, eller den tyske håndværker, der arbejder på en byggeplads i Esbjerg. Det er bekræftet overfor Danmarks Idrætsforbund af politiet, der administrer grænsekontrollen og indrejsetilladelserne, lyder det fra Bo Jensen.
Sidste år vandt Team Skælskør-Slagelse DM-guld med en finalesejr over Greve.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde