Holdet bag dansk speedwaysucces i 2017 er sat
Dansk speedway går efter succes i 2017 efter et skuffende 2016, og nu har landstræneren sat holdet, der skal opnå det. Foto: Polfoto/Jarek Pabijan
Polfoto/Jarek Pabijan
Det er blandt andre Nicki Pedersen, Niels-Kristian Iversen og Peter Kildemand, der optræder på eliteholdet.
Efter et skuffende 2016 for dansk speedway er forberedelserne til næste års sæson i fuld gang, og landstræner Hans Nielsen har nu udtaget den elitetrup, der skal få dansk speedway tilbage på sporet.
- 2016 var et resultatmæssigt magert år i både Grand Prix-serien og ved VM for hold. Kørerne præsterede ikke på topniveau og havde store problemer med cykler og motorer, siger Hans Nielsen i en pressemeddelelse fra Danmarks Motor Union.
- Men de (kørerne, red.) sluttede godt og fik løst mange af deres problemer med især motorer, og kan de fortsætte, hvor de slap, så tegner 2017 til at blive et rigtig godt dansk speedwayår, siger landstræneren, der selv vandt fire individuelle VM-titler i karrieren.
Hans Nielsens elitetrup består af: Nicki Pedersen, Niels-Kristian Iversen, Peter Kildemand, Michael Jepsen Jensen, Leon Madsen, Hans Andersen og Kenneth Bjerre.
Det er disse syv kørere, der skal tage revanche for sidste års VM-skuffelse, der gjorde, at Danmark ikke kvalificerede sig til VM-finalen for hold og heller ikke opnåede succes i Grand Prix-serien.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker