Holdkammerat forærer Wout van Aert sejren i Belgien
Wout van Aert vandt fredagens E3 Saxo Bank Classic. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Christophe Laporte trak sig på de sidste meter og gav sejren til holdkammeraten Wout van Aert uden kamp.
Den belgiske cykelstjerne Wout van Aert trak sig sejrrigt ud af fredagens E3 Saxo Bank Classic.
Jumbo-Visma-rytteren kørte efter mere end 200 kilometer først over målstregen side om side med sin franske holdkammerat Christophe Laporte.
Laporte valgte ikke at udfordre sin kaptajn, der stillede op på hjemmebanen i Flandern i den belgiske mestertrøje. I stedet holdt de to ryttere hinanden i armene på de sidste meter.
Det var som så ofte før i denne sæson generelt tale om en magtdemonstration af Jumbo-Visma på de belgiske landeveje.
De to Jumbo Visma-ryttere var lidt tidligere kørt væk fra et udbrud, hvor også sidste års danske vinder, Kasper Asgreen (Quick-Step), deltog.
Forfølgergruppen bestående af otte mand formåede dog aldrig at finde ind i et særligt godt samarbejde, og de to udbrydere fik opbygget et forspring på mere end to minutter.
Asgreen var derfor ikke i nærheden af en gentagelse af sidste års triumf. Han sluttede som nummer ti og var to minutter og 37 sekunder efter vinderen Wout van Aert og hans hjælper.
Asgreen fik dog igen vist, at formen er på plads. Sidste år vandt danskeren E3 Saxo Bank Classic og hentede godt en uge senere karrierens største sejr, da han vandt klassikeren Flandern Rundt.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde