Holdkap slutter uden for medaljerne trods dansk rekord
Den danske holdkap i svømning slutter på fjerdepladsen i 4x100 meter fri ved kortbane-VM i Qatar.
Det var lige ved og næsten for den danske holdkap i 4x100 meter fri ved kortbane-VM i Qatar.
Den danske kvartet bestående af Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen, Pernille Blume og Julie Levisen sluttede på fjerdepladsen efter et tæt opløb mod Italien om bronzen.
Danskernes tid, 3.29,86 minutter, var ny dansk rekord, men Italien tog bronzen med 3.29,48.
Holland vandt guldet foran USA.
De danske kvinder havde allerede i semifinalen svømmet i dansk rekord, 3.32,95 minutter, hvilket var næstbedste kvalifikationstid efter USA.
Men storfavoritterne fra Holland havde svømmet langsomt i semifinalerne, og derfor så det på forhånd ud til, at Danmark skulle sigte efter bronze.
Jeanette Ottesen lagde ud for Danmark og svømmede holdet op på andenpladsen, inden Julie Levinsen tog over. Hun kunne dog ikke holde den danske placering i top-tre.
Men på den tredje tur svømmede Mie Ø. Nielsen kvartetten op på tredjepladsen, og så skulle Pernille Blume gøre arbejdet færdigt.
Men hun var lige netop ikke hurtig nok til at snuppe medaljer til Danmark.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde