Holger Rune døjer med smerter i håndled inden OL
Holger Rune trak sig fredag fra sit opgør mod Arthur Fils i Hamburg. Foto: Frank Molter/Ritzau Scanpix
Holger Rune trak sig fredag med problemer med sit ene knæ, men også håndleddet driller danskeren.
Holger Rune har flere skavanker, kort tid inden tennisturneringen i OL løber af stablen om en uge.
Fredag trak han sig fra sin kvartfinale mod Arthur Fils i ATP-turneringen i Hamburg med smerter i sit ene knæ, men der er også et andet problem.
- Vi må se her de næste dage, om det bliver bedre. Det er faktisk håndleddet, der er den største udfordring lige pt.
- Det har gjort ondt siden Rom, hvor den fysiske træner uheldigvis pådrog ham en skade, siger Holger Runes mor og manager, Aneke Rune, til TV 2 Sport.
Holger Rune er tredjeseedet i næste uges ATP 250-turnering i kroatiske Umag.
Rune er oversidder i første runde og kan i anden runde komme til at møde den 37-årige italienske grusspecialist Fabio Fognini.
I første omgang skal den unge dansker dog mødes med en specialist i Umag for at få bugt med sine problemer, fastslår Aneke Rune.
Rune var bagud 4-6, 1-4, da han trak sig mod Fils fredag. Smerterne i knæet opstod dog allerede i sejren over ungareren Fabian Marozsan i første runde.
Siden slog han også den argentinske kvalifikationsspiller Marco Trungelliti ud, inden mødet med Fils blev endestation.
Ud over Rune repræsenterer også Clara Tauson og Caroline Wozniacki Danmark ved OL i Paris.
Trioen stiller alle op i single, og der er også mulighed for, at Danmark kan tilmelde en mixeddouble.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker