Holger Rune er tilbage i top-10 før Australian Open
Holger Rune tabte i sidste uge til japaneren Yoshihito Nishioka i første runde i Adelaide. Foto: Brenton Edwards/Ritzau Scanpix
Trods sidste uges tidlige nederlag i Adelaide overhaler Holger Rune Hubert Hurkacz og er verdens nummer ti.
Tennisspilleren Holger Rune er tilbage blandt verdens ti bedste spillere, før det går løs ved årets første grand slam-turnering, Australian Open, der begynder på mandag.
Da verdensranglisten denne mandag blev opdateret, avancerede den 19-årige Rune således fra 11.- til 10.-pladsen.
Det var, på trods af at han i sidste uge tabte sin første kamp ved ATP 250-turneringen i Adelaide.
Rune røg en plads frem, fordi polske Hubert Hurkacz mistede flere point i forhold til samme uge sidste år og derfor falder tilbage til 11.-pladsen.
Den danske komet lå også kortvarigt nummer ti i verden, efter at han triumferede i Paris Masters i begyndelsen af november, men efter at have mistet nogle point faldt Rune til 11.-pladsen.
Spanske Carlos Alcaraz, der på grund af en skade ikke deltager i Australian Open, ligger fortsat nummer et foran landsmanden Rafael Nadal og norske Casper Ruud, der er nummer tre.
På kvindernes liste dumpede Clara Tauson igen ud af top-100. Tauson, der igen er skadet og derfor heller ikke er med i Australian Open, faldt 12 pladser tilbage, så hun nu er nummer 108.
Iga Swiatek fra Polen topper listen suverænt foran tuneseren Ons Jabeur.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned