Holger Rune får bulgarsk modstand i fjerde runde
Grigor Dimitrov venter danske Holger Rune i fjerde runde ved Wimbledon. Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix
Den 20-årige dansker skal i sin næste kamp op imod Grigor Dimitrov, som han aldrig tidligere har mødt.
Tenniskometen Holger Rune skal op imod bulgareren Grigor Dimitrov i fjerde runde af Wimbledon.
Det står klart, efter at den 32-årige bulgarer søndag slog amerikanske Frances Tiafoe i tre sæt.
Dimitrov vandt opgøret med 6-2, 6-3, 6-2, efter at han allerede lørdag havde vundet de to første sæt og bragt sig foran med 2-1 i tredje sæt.
Kampen blev dog først spillet til ende søndag, og her var forhåndsfavoritten, verdensranglistens nummer 10, Frances Tiafoe, ikke i nærheden af at levere et comeback.
Dimitrov afgjorde hurtigt affæren og er nu klar til sit første møde nogensinde med den 12 år yngre Holger Rune.
I sit sejrsinterview havde Grigor Dimitrov, der er nummer 24 i verden, dog ikke meget at sige om det forestående møde med verdensranglistens nummer seks.
- For at være helt ærlig, så fokuserer jeg på mit eget spil. Jeg nyder at spille, efterhånden som jeg bliver ældre.
- Jeg må tage det som enhver anden kamp. Han er ung, dygtig og farlig, men det er jeg også - bortset fra at jeg ikke er så ung, siger Dimitrov.
Holger Rune spillede sig lørdag videre til fjerde runde. Det skete med en sejr i fem sæt over spanieren Alejandro Davidovich Fokina.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker