Holger Rune får wildcard til ATP-turnering i Spanien
Holger Rune er med i en ATP-turnering for tredje gang i karrieren. (Arkivfoto) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Andalucia Open får dansk deltagelse, når Holger Rune stiller op i turneringen, der spilles i april.
Tennistalentet Holger Rune får wildcard til ATP-turneringen Andalucia Open.
Det oplyser arrangøren på sin hjemmeside.
Det er tredje gang i karrieren, at Rune er på deltagerlisten i en ATP-turnering. Bedst gik det, da han stillede op i en turnering i Chile tidligere i marts.
Her nåede Holger Rune kvartfinalen, hvor han tabte til den argentinske grusspecialist Federico Delbonis.
Andalucia Open spilles fra 5. til 11. april på den spanske sydkyst i byen Marbella.
- Wildcardet betyder rigtig meget for mig. Jeg har spillet to ATP'er i hele mit liv, og jeg synes faktisk, det er gået meget godt. Så at få endnu en chance er fuldstændig fantastisk.
- Det er virkelig et stærkt felt, når man kigger på rangeringen, men jeg er klar til at gøre mit bedste, siger Holger Rune i en pressemeddelelse fra turneringens hovedsponsor, AnyTech365.
Foruden Rune er store tennisnavne som Andrey Rublev, Roberto Bautista Agut og Casper Ruud blandt andre på deltagerlisten.
Før den 17-årige dansker tager hul på strabadserne, skal han kæmpe for at komme med i en anden turnering i Marbella.
Søndag vandt han i to sæt over David Pichler i første runde af kvalifikationen til en Challenger-turnering.
Holger Rune er nummer 317 på verdensranglisten og dermed den næstbedst placerede dansker i herresingle. Mikael Torpegaard er den bedst placerede dansker som nummer 191.
Han har fortsat sin første titel til gode på øverste niveau, men kan til gengæld bryste sig af fire ITF-titler siden begyndelsen af 2020.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker