Holger Rune-lejr afdramatiserer afbud inden US Open
Holger Rune trænede mandag med verdensetteren, Daniil Medvedev, på anlægget i US Open, hvor hovedturneringen begynder på mandag. (Arkivfoto). Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Holger Rune mærkede til ryggen i sidste uge, men det er ikke noget, der truer US Open-deltagelse.
Tennisspilleren Holger Rune meldte afbud til denne uges ATP-turnering i Winston-Salem på grund af rygproblemer, men der er ingen dramatik eller umiddelbar risiko for afbud til grand slam-turneringen US Open, der begynder på mandag.
Det oplyser Holger Runes mor og manager, Aneke Rune.
Han mærkede til ryggen i forbindelse med sidste uges ATP 1000-turnering i Cincinnati, og der bliver ikke taget nogle chancer før årets sidste grand slam-turnering.
- Han var ikke på toppen i sidste uge, og ryggen havde sat sig - formentlig al deres aircondition.
- Så vi vurderede, at det var klogest ikke at malke al hans energi i en ATP 250, men tage direkte til New York i stedet for at få behandlinger og starte træningen, forklarer Aneke Rune.
Holger Rune var mandag i prominent selskab på træningsbanen, da han trænede med verdensetteren, Daniil Medvedev.
Den 19-årige dansker debuterede i US Open sidste år efter at have spillet sig succesfuldt igennem kvalifikationsturneringen.
I hovedturneringen mødte han i første runde den daværende verdensetter, Novak Djokovic, der vandt kampen 3-1 i sæt.
Hos kvinderne stiller Clara Tauson op i US Open efter at have fået sine to seneste grand slam-turneringer spoleret af skader.
Først meldte hun afbud til French Open, og i sommerens Wimbledon måtte hun opgive at spille videre efter få minutters spil i første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker